Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Trafikpolitik

Trafikprincip for Blovstrød Skole

Det overordnede formål med trafikpolitikken er, i samarbejde med forældrene, at opnå:

  • trafiksikre og hensynsfulde elever, så vi også sikrer sikker afvikling af ekskursioner/ture
  • rolige og sikre trafikforhold omkring skolen

 

Forældrenes rolle

  • Øve trafiksikkerhed - levere trafikvante børn, tilpasset alder
  • Øve cykelkundskaber og adfærd i trafikken, tale med børnene om trafik
  • Bakke op om skolens trafikundervisning
  • Sørge for funktionsdygtige og lovlige cykler
  • Være gode rollemodeller - benytte hjelmen, overholde reglerne, tage cyklen ikke bilen, sørge for lys på cyklen
  • Overholde de anviste steder til af- og påsætning (ved svømmehallen), idet parkeringspladsen ved gadekæret er forbeholdt personalet.
  • Overholde skiltning og optrukne linjer omkring skolen

 

Skolens rolle

  • Varetage obligatorisk færdselsundervisning, Folkeskolelovens §7
  • Undervise i obligatorisk førstehjælp i 8. klasse (kommunal beslutning)
  • Skolen anbefaler, at børn går eller cykler til skole.

 

Elevernes rolle:

  • Overholde regler
  • Hjælpe hinanden med at overholde regler
  • Være hensynsfulde trafikanter
     

Cykelhjelme

  • Vi opfordrer alle med tilknytning til Blovstrød Skole til at køre med cykelhjelm - også ved kørsel på f.eks. løbehjul, skateboard og rulleskøjter
  • I undervisningssammenhænge skal alle køre med cykelhjelm, og vi opfordrer til, at eleverne medbringer deres egen cykelhjelm – alene af den årsag, at cykelhjelmen skal indstilles korrekt for at have effekt. Skolen råder over et antal hjelme, som kan lånes i nødstilfælde

 

Trafikale udfordringer omkring skolen

  • Krydsning af Kongevejen
  • Krydsning af Sortemosevej (på vej fra Lilllerød skal krydsning foregå 2 gange for at følge cykelstien)
  • Overgang fra cykelsti til cykelsti ved på Blovstrød Alle v. kryds med Sjælsø Alle
  • Kærvej - er smal og uden cykelsti/fortov fra skolen og ud mod Kongevejen

 

Godkendt skolebestyrelse 2023

Se mere her: www.sikkertrafik.dk/skole