Formål
At skolen bidrager til udviklingen af elevernes digitale dannelse, viden og kompetencer.
At skolen gennemfører undervisning for eleverne hvor der sikres en afvekslende skoledag mellem hhv., skærmunderstøttede og skærmfrie læringsmiljøer.
Mål
Skoletiden – undervisning og brug af skærme
Eleverne skal kunne forstå (viden), formå (kompetencer) og begå (adfærd) sig på tværs af digitale læringsmiljøer og fællesskaber.
- Forstå: Nye teknologier, kritisk læsning og kildekritik.
- Formå: Udvikling af elevernes digitale kompetencer.
- Begå sig: Vejlede og lære eleverne om sikker og omsorgsfuld adfærd på digitale platforme og brug af værktøjer.,.
Lærerne underviser til enhver tid ovenstående emner ud fra en aldersrelateret vurdering.
Skolen sikrer en afveksling mellem hhv. skærmunderstøttede samt skærmfrie læringsmiljøer for alle elever i løbet af skoledagen. Elevernes pauser (spisetid, ”luftere” og frikvarterer) er altid skærmfrie.
Fritidstilbud – brug af skærme
Skærmaktiviteter (film, spil o.l.) i skolens fritidstilbud (SFO) skal begrænses og kun gennemføres med et pædagogisk sigte og aktiv voksendeltagelse.
Det skal fremgå af SFO’ens ugentlige aktivitetskalender, hvis der gennemføres aktiviteter på skærm.
SFO’en gennemfører ikke skærmaktiviteter som går imod skolens øvrige principper, fx mobilfri skole.
Skolens ansvar
At holde sig orienteret om nyeste viden og uddanne eleverne, så de får alderssvarende digitale kompetencer og digital dannelse gennem hele deres skoletid (indskoling, mellemtrin og udskoling).
At sikre afveksling ml. digitale og analoge læringsmiljøer i løbet af elevernes skoledag.
At tale med forældre om børnenes digitale dannelse, kompetencer og adfærd.
At undervise ud fra fagformål.
Eleverne skal have læring i, og om, produktionsteknologier og informationsteknologier.
Skolebestyrelsen bistår kontaktforældre til at facilitere drøftelser i klasserne om sociale medier, brug og adfærd.
Forældrenes ansvar
At orientere sig i skolens undervisning af børnene om digital dannelse og kompetencer, og tale med deres børn om dette.
At drøfte børnenes digitale vaner, adfærd og kompetencer i hverdagen og på forældremøder med klassens øvrige forældre.
At tale med eget barn om digitale vaner og adfærd i relation til skolefællesskaber.
Elevernes ansvar
Eleverne deltager i klassedrøftelser om digitale vaner, adfærd og kompetencer.
Eleverne kan give holdninger og ønsker til undervisningen til kende overfor Elevrådet, som drøfter disse med skolebestyrelsen.
Vedtaget af Skolebestyrelsen, januar 2026