Mål:
På Blovstrød skole ønsker vi den gode kommunikation mellem alle: Elever, forældre og medarbejdere. Dette gælder både når vi kommunikerer mundtligt og skriftligt.
Dette vil vi gøre ved at opfordre alle til at:
- Kommunikere med og om hinanden i en god tone og med gensidig respekt
- Være tydelige, forståelige, præcise, åbne og ærlige
- Være anerkendende og lyttende.
Principper:
- Vi taler åbent og ærligt om evt. problemstillinger og taler med dem, der kan gøre noget ved sagen
- Vi taler ikke nedsættende om andre.
- Vi tænker i fælles løsninger
Kommunikation på forskellige medier:
Vi taler sammen ”ansigt til ansigt”, vi taler sammen i telefon og vi kommunikerer via Aula:
- Aula bruges til korte, præcise beskeder
- Overvej nøje, hvem der skal være modtager af din besked
- Overvej nøje, om dit svar er relevant for alle, der har modtaget beskeden, eller kun til afsender
- Telefonen bruges, når der er behov for en samtale
- Fysiske møder kan bruges, hvis der er behov for at flere deltager, eller man anser emnet for at være for omfattende til en telefonsamtale.
- Hvis en klasse vælger andre sociale medier, opfordrer vi til at alle, nøje overvejer, hvad og hvordan, man skriver.
Skolebestyrelsen januar 2023