Formål:

Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring og trivsel.

Elevernes undervisningstimetal og skoledagens længde:

 Skolen tilstræber, at undervisningstiden ikke væsentligt overskrider minimumstimetallet og det vejledende timetal.

 Skolebestyrelsen vedtager hvert å timefordelingsplanen.

 Skolen tilrettelægger så vidt muligt elevernes skoledage, så undervisningen i indskolingen ligger i tidsrummet 8.00-14.00, på mellemtrinnet i tidsrummet 8.00-14.35 og i udskolingen i tidsrummet 8.00-15.20.

Holddannelse:

 Skolen tilstræber at bruge holddannelse på tværs af klasser og klassetrin, når det kan fremme undervisningsdifferentiering, elevernes motivation og fællesskabet på skolen.

 Skolen tilstræber, at elevernes synspunkter inddrages i holddannelsen, og at grundlaget for holdplaceringen er tydelig for den enkelte elev.

 Skolen evaluerer holddannelsen løbende.

Supplerende undervisning og specialundervisning:

 Skolen tilstræber at samarbejde med forældrene og eleven om tilrettelæggelsen af den supplerende undervisning og specialundervisningen.

 Skolen tilstræber at have den fornødne specialpædagogiske kompetence i personalegruppen til at specialundervisning kan gives på skolen til de elever, der fortsat er knyttet til en almindelig klasse.

 Skolen tilstræber, at personalet, der varetager den supplerende undervisning, lever op til de samme kvalifikationskrav, som gælder for specialundervisningen.

 Skolen tilstræber, at den samlede undervisningstid for elever, der får supplerende undervisning eller specialundervisning, ikke overstiger det fastsatte loft for den højeste samlede undervisningstid.

Valgfag i udskolingen:

 Skolen tilstræber at udbyde flest mulige valgfag til 7. og 8. årgang for på den måde at give eleverne et reelt valg.

 Skolen tilstræber, at udbuddet af valgfag til 9. årgang er alsidigt og tilgodeser, at eleverne udfordres både fagligt og kreativt.

 I skoleåret 2019/2020 vil 8.årgang følge det udbud af valgfag der er for 9. årgang.

 I skoleåret 2019/2020 udbyder skolen madkundskab og billedkunst for 7. årgang. Der udbydes madkundskab, science, drama, billedkunst og mediefag for 8. og 9.årgang.

Vikardækning:

 Skolen tilstræber, at eleverne oplever vikardækning, som en naturlig forlængelse af den faste medarbejders undervisning. Dette sker ved at vikaren har en portefølje af undervisningsaktiviteter til forskellige fag og klassetrin. Hvis det er muligt udarbejdes der vikarmateriale af den medarbejder, der skal vikaries for. Vikarerne får løbende vejledning fra skolens læringsvejleder i forhold til klasserumsledelse, det faglige indhold, bevægelse, kommunikation mm.

 Det tilstræbes, at vikardækningen har et højt fagligt niveau.

 Ved længerevarende vikardækning tilstræbes det, at dette varetages af samme vikar og med et sammenhængende fagligt indhold.

 Vikarerne giver en tilbagemelding på timens indhold og forløb til den medarbejder der vikarieres for.

Motion og bevægelse:

 Motion og bevægelse indgår som en fast del af både den understøttende og den fagopdelte undervisning. Dette sker ved at klasse-/årgangsteamet udarbejder planer, der sikrer at motion og bevægelse indgår dagligt for klassen.

 Skolen tilstræber, at motion og bevægelse, gøres til en positiv oplevelse for eleverne.

Principper for understøttende undervisning:

 Det tilstræbes at den understøttende undervisning indtænkes i forløb, der udvider mulighederne for aktiviteter i forskellige fag eller på tværs af fag. Det kan f.eks. handle om udeskole, bevægelse, lektiecafe, de timeløse fag, klassetrivsel mm.

 

 Klasseteamet udarbejder en overordnet plan for den understøttende undervisning fire gange årligt med beskrivelse af det faglige indhold, organisering, aktiviteter mm.

 I skolens planlægning tilstræbes det at UU-timerne læses af de faste lærere i klassen.

Princip for klassedannelser og klassesammenlægninger:

Klassedannelser/sammenlægninger kan forekomme i følgende situationer:

•Ved opstart af nye børnehaveklasser.

•Hvis klasser på en årgang har et samlet elevtal, der nødvendiggør en reduktion af det samlede antal klasser.

•Hvis der er sociale, faglige og/eller pædagogiske grunde til dette.

Målsætning

•At vi har årgange med klasser, der fungerer godt faglig og socialt, såvel sammen som hver for sig. Det skaber det bedste fundament for læring.

•At have elevantalsmæssigt homogene klasser. Det giver bedre dynamik i elevernes kammeratskab i og uden for skoletiden, ligesom det har betydning for elevernes mulige samarbejdsrelationer inden for klassen.

•At vi er i stand til at overholde den økonomiske ramme.

Skolens ansvar:

•Beslutningen om klassesammenlægninger eller nye klassedannelser træffes af skolens ledelse. På først kommende skolebestyrelsesmøde orienteres der om denne beslutning.

•Elever og forældre informeres så tidligt som muligt om en forestående klassesammenlægning/ny klassedannelse.

•De berørte forældre informeres af ledelsen i intra og indbydes samtidigt til et forældremøde, hvor der orienteres om processen.

•Elever og forældre informeres så snart det er muligt.

•Årgangsteamet udarbejder et forslag til den nye klassedannelse og fremlægger det for ledelsen, som derefter træffer den endelige beslutning.

•Orientering til skolens medarbejdere om proces og beslutning.

•Der afholdes et forældremøde i de nydannede klasser, hvor der er fokus på hvordan forældrene bedst muligt kan støtte op om den nye klasse. Der vælges nye kontaktforældre.

Forældrenes ansvar:

•Forældrene bestræber sig på at bidrage konstruktivt i processen. Dette ved at deltage på de indkaldte møder og have en positiv tilgang til den nye klasse, de nye kammerater, forældre og lærere/pædagoger.

•Forældrene skal have fokus på både individet og fællesskabet. I en ny klasse skal både ens eget barn og hele klassen være i en god faglig og trivselsmæssig udvikling.

 

•Forældrene skal prioritere den nye klasse. Fx ved at have et aktivt kontaktforældreråd og ved at forældrene bestræber sig på at deltage i klassens arrangementer.

Klassedannelse skal ske i respekt for, at alle nye klassedannelser er en selvstændig proces, hvor der kan være behov for forskellige indgangsvinkler og handlinger. Der skal altid foretages en helhedsvurdering i forhold til den specifikke situation.

Det er skolens ledelse, der beslutter hvilken model, der skal anvendes, når der dannes nye klasser på baggrund af elevtal eller sociale, faglige og/eller pædagogiske grunde. Dette skal ske ud fra en helhedsvurdering. Følgende metoder kan tages i anvendelse: (valg af metode sker på baggrund af principperne og en konkret vurdering)

•De eksisterende klasser opdeles i homogene grupper, der efterfølgende sættes sammen i nye klasser

•Alle elever, i de berørte klasser, blandes og sættes i nye klasser.

•Én klasse opdeles i grupper og fordeles til de eksisterende klasser.

Alle metoder kan kombineres med eventuelle elevønsker i forhold til kammerater. Af hensyn til elevernes trivsel skal det tilstræbes at processen bliver så kort som muligt.

Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2019